Det startede med en planteskole og et par unge arkitekter

Etableringen af Hasselvænget skal nok især tilskrives planteskoleejer Knud Julius Hastrup (1866-1954). Hastrup ejede og drev den ansete planteskole på Hasselvængets areal i Vanløse og boede selv i den tilhørende villa. I 1888 anlagde Hastrup den store, hyggelige have som centrum i planteskolen, og tilplantede den med smukke og sjældne træer.

Hvordan ideen til rækkehusene omkring den store have er opstået er vanskelig at sige. Men Hastrup valgte i hvert fald at bede de to unge arkitekter Gunnar Milthers og K. K. Søndergaard om at hjælpe med at tegne en bebyggelse på planteskolens arealer.

Arkitekternes forslag blev en eksperimenterende rækkehusbebyggelse i to plan. Bebyggelsen er først og fremmest karakteriseret ved sine taktfast forskudte, ens bygningskroppe med striber af skiftevis gule og røde teglsten. Der er en høj detaljering i bebyggelsen og et enkelt materialevalg i høj kvalitet.

Ved opførelsen af rækkehusene i 1939-1940 blev Hastrups villa nedrevet, men mange af planteskolens træer og buske blev bevaret i den nye fælles park, og planteskolen leverede naturligvis også planter til bebyggelsens bøge- og ligusterhække. Familien Hastrup bosatte sig i øvrigt selv i et af de nye rækkehuse.

Men de store ambitioner og gode materialer gjorde også rækkehusene relativt dyre for målgruppen (“den pæne middelstand”), og det tog et par år før alle husene var solgt - nok også under indflydelse af krigen og den krise, som den medførte. Til gengæld skulle det vise sig at beboerne blev rigtigt glade for Hasselvænget, fællesskabet, den dejlige park og de smukke, funktionelle huse. Mange bor i Hasselvænget relativt længe - nogle enkelte huse har endda været familieejet siden etableringen af bebyggelsen.

*Det gode naboskab har altid været vigtigt i Hasselvænget. Naturligt bundet sammen af parken, hvor beboerne både planlagt og tilfældigt mødes igennem året - her fra en sammenkomst i 1980’erne.*

Om arkitekturen

Funktionelle tradition

Hasselvænget er tegnet af arkitekterne Gunnar Milthers og K. K. Søndergaard og er inspireret af “den funktionelle tradition” - en særlig dansk variant af funktionalismen som opstod i 1930’erne. Den internationale funktionalismes hvide huse med flade tage blev i Danmark afløst af murstenshuse med tegltag, men med fortsættelse af det eksperimenterende, friere byggeri.

Milthers og Søndergaard ønskede med Hasselvænget at etablere en randbebyggelse med "levende facader". Forskydningen af husene var inspireret af Thorkild Henningsens huse på Vinløvsstien, mens skiftet mellem gule og røde sten "lå i tiden” og var forbundet til tankerne bag den funktionelle tradition.

Tidløst

Hasselvænget fortsætter en ældre række- og længehustradition og peger frem mod det "tæt-lave" byggeri, bl.a. ved husenes placering omkring et grønt fællesområde.

Den rytmiske forskydning af husene er fortsat et markant og værdsat greb blandt arkitekter for at give facaderne liv, og ses for eksempel også i Lendager Groups Upcycle Studios i Ørestaden.

På den måde har en række arkitektoniske greb ved Hasselvænget vist sig at være ganske tidløse.

Arkitekten 1941

I 1941 gjorde Kay Fisker status over mellemkrigstidens rækkehus bebyggelser i en artikel i Arkitekten, som senere blev udgivet som en lille bog. I artiklen fremhævede han forskydningen af huse i bl.a. Hasselvænget som en måde at undgå rækkehusets monotoni. Kombinationen af private haver og grønne fællesarealer så han som en god balance mellem individualisme og fællesskab.

Gunnar Milthers havde i øvrigt haft Fisker som lærer på Kunstakademiet og blev senere hans assistent.

Fra salgsbrochuren i 1940

Husene og parken

“Bebyggelsen, der bestaar af 38 Rækkehuse, er lagt omkring Haven med en Fløj langs hver af de 3 Veje, Hasselvej, Hvidtjørnevej og Thorupgaard Alle. Hvert Hus faar sin egen ugenerte og indhegnede Have med stor flisebelagt Terrasse, og alle har tillige Udsigt og Adgang til den gamle, smukke Park. Børnene faar her en lun og solbeskinnet Legeplads, og de voksne kan færdes frit paa de store Plæner under skyggefulde Træer.”

Kvalitet i detaljen

“Husene er opført af haandstrøgne Sten og har faaet en i det hele taget første Klasses haandværksmæssig Udførelse. Til hvert Hus hører Altan, paa første Sal.“

Tæt på byen

“Som Kortet viser, er der Sporvogne, Busser og S-Tog i alle Retninger, og naar Banens Elektrificering bliver tilendebragt i Løbet af et Aars Tid, vil det ikke tage mere end 10 Minutter at naa med S-Banen fra Vanløse til Raadhuspladsen.”

Jubilæumsskrift 1991

I forbindelse med Hasselvængets 50 års jubilæum i 1991 blev der udarbejdet et jubilæumsskrift af nogle foreningens beboere. Hæftet indledes således:

“Huse bygges til at blive brugt. Karakter får de først rigtig gennem brug. Historie får de gennem langvarig brug, og den kan bidrage til at give husenes mennesker en udvidet fornemmelse af, hvad det er de bruger.”

Husene, historien og dets mennesker - i sammenhæng og i den rækkefølge. Jubilæumsskriftet indeholder flere fine beskrivelser om Hasselvænget, og mange beboere har stadig deres kopi liggende i gemmerne.